Hvad laver en
Videojournalist

En videojournalist har ansvar for at følge og lave optagelser med de medvirkende i et TV-program. Videojournalisten har en alsidig, praktisk rolle i redaktionen på en TV-produktion. De følger nemlig de medvirkende med et kamera og skal både optage billede og lyd, som underbygger programmets præmis.
Som videojournalist arbejder man ofte for et produktionsselskab eller en TV-station, men nogle videojournalister arbejder også med at lave optagelser til andet end TV-programmer – f.eks. til private virksomheder. Denne beskrivelse drejer sig primært om arbejdet inden for TV.
Videojournalisten arbejder oftest med optagelser ude i ”virkeligheden” frem for i et TV-studie. Afhængigt af produktionens størrelse arbejder videojournalisten enten på egen hånd eller indgår i et større hold af videojournalister.
Under ledelse af redaktionschefen arbejder videojournalisten på de praktiske forberedelser til og selve optagelsen af indholdet til TV-programmet.
På baggrund af tilrettelæggerens forarbejde til programmet sætter videojournalisten sig ind i, hvad programmet skal dreje sig om, og hvad det skal indeholde. Videojournalisten kan også være med til at lave research til programmets indhold sammen med tilrettelæggeren. Herefter planlægger de optagelserne, så alt nødvendigt materiale til at lave programmet bliver optaget.
En videojournalist kan også være med til at indgå aftaler med de medvirkende og evt. indhente diverse tilladelser, hvis der f.eks. skal optages med en drone.
Når forberedelserne til produktionen er klaret og optagelserne går i gang, tager videojournalisten kamera og lydoptageudstyr med sig ud for at optage indhold med de medvirkende. Indholdet er ofte både reportage, dækbilleder, syncer og dialogscener mellem de medvirkende. På større produktioner kan en reporter være med til at forberede og optage syncer.
Det er videojournalistens ansvar at gennemføre alle de planlagte optagelser, men også at opfange og optage nye historier, hvis de opstår. Videojournalisten skal både kunne styre optagelserne, når det kræves, og være en flue på væggen med kameraet for at fange den mest ægte fremtræden fra de medvirkende.
Når optagelserne er færdige, laver videojournalisten en overlevering af sine optagelser til postproduktionen, så de kan sammensætte og færdiggøre det endelige TV-program.

Hvad skal man være god til som
Videojournalist

Visuel historiefortælling
Have en god forståelse for dramaturgi og visuelle principper og teknikker til at frembringe følelser og fortælle en historie i billeder.
Kameraer og mikrofoner
Have indsigt i, hvordan videokameraer og lydoptageudstyr fungerer og anvendes optimalt til optagelser.
Interviews
Være dygtig til at spørge ind og lytte til alle typer mennesker.
hvordan bliver man
Videojournalist

Der er flere veje til at blive videojournalist. Erfaring med kameraoptagelser og videointerviews er essentielt, og en baggrund inden for journalistik eller kommunikation og storytelling er også god at have, når man søger mod jobbet.
Uddannelser
Der er mange forskellige måder at få de kompetencer og den øvelse, jobbet kræver. Her er nogle af de uddannelser i Danmark, som er mest direkte relevante.
Gør det selv!
En måde at få øvelse og erfaring med jobbet er ved selv at give sig i kast med det eller hjælpe andre.
På Filmværkstederne kan du deltage i kurser, få vejledning og søge om støtte til egne produktioner, ligesom du kan møde andre med samme interesser som dig og tage dine første skridt ind i branchen.