FILMPRODUKTION 101: LYDOPTAGELSER OG LYDDESIGN
Filmproduktion 101: Guides og inspiration til at lave film på budget
Gode lydoptagelser og helstøbte lydbilleder
Skal vi se en film? Sådan siger vi tit til hinanden, hvilken jo kan være lidt mærkeligt, når film også handler om at lytte. Men måske er det sådan, fordi lyd på film ofte fungerer på et mere underbevidst plan – vi tænker ikke lige så meget over det. Det betyder dog ikke, at lyden ikke er vigtig. Tværtimod kan den påvirke os dybt, og den er ofte nøje designet til at understøtte fortællingen på et væld af kreative måder. Prøv selv at slukke for lyden under en gyserfilm og se, om ikke den pludselig er noget mindre skræmmende.
På filmproduktioner kalder man den ansvarlige for lydoptagelserne for <a href="/jobbeskrivelser/tonemester" fb-tooltip="true" fb-tooltip-message="En tonemester arbejder med lyden i film-, serie- og TV-produktioner, fra optagelse til postproduktion..." fb-tooltip-position="top" fb-tooltip-trigger="hover" style="font-weight: bold;">tonemester</a>, mens den overordnet ansvarlige for at samle og redigere lyden i <a href="/ordbog#postproduktion-postproduktionsfasen" fb-tooltip="true" fb-tooltip-message="Postproduktion er den fase, der følger produktionsfasen - dvs. optagelserne af en film, serie eller et TV-program. Her bliver alle elementer samlet..." fb-tooltip-position="top" fb-tooltip-trigger="hover">postproduktionen</a> kaldes for enten tonemester eller <a href="/jobbeskrivelser/lyddesigner" fb-tooltip="true" fb-tooltip-message="En lyddesigner har det overordnede kunstneriske ansvar for lydens æstetik i en film, serie eller et TV-program..." fb-tooltip-position="top" fb-tooltip-trigger="hover" style="font-weight: bold;">lyddesigner</a>. Det er tonemesterens opgave – eller lyddesignerens, hvis der er sådan – at skabe et helstøbt, troværdigt og også gerne fortællende lydbillede, også kaldet lyddesign, til filmen. Så hvordan skaber du det gode lydbillede til din film? Det hele starter med optagelserne, så i guiden her gennemgår vi først nogle af de ting, du skal være opmærksom på, når scenerne skal optages. Dernæst introducerer vi til de mest anvendte begreber inden for lyddesign for til sidst at gennemgå en række eksempler på, hvordan du kan anvende filmlyd på både budgetvenlige og legesyge måder.
Sådan optager du god lyd på set
Filmlyd består af langt mere end bare dialog. Når du ser en film, hører du ofte en stemme, der taler – men i baggrunden er der måske også lyden af trafik, fodtrin, et vindue, der klaprer, musik, et skud langt væk, eller en stille summen af insekter. Nogle af disse lyde bliver optaget samtidig med billedet, mens andre bliver skabt eller tilføjet senere i klipperummet. Arbejdet med filmlyd kræver derfor overblik og prioritering, for det bliver aldrig rigtig godt, hvis du forsøger at optage alt på én gang. Du bliver nødt til at beslutte, hvilke lyde der er vigtigst at få med under optagelserne – og hvilke du med fordel kan optage eller designe bagefter.
Som regel er det vigtigste, du skal sikre dig under optagelserne, at du får en tydelig og brugbar dialog. Du vil gerne have, at publikum kan høre, hvad der bliver sagt, så derfor bruger man på de fleste filmoptagelser en såkaldt shotgun-mikrofon monteret på en <a href="/ordbog#boom" fb-tooltip="true" fb-tooltip-message="Boom bruges til at beskrive: en lang stang (boom-stang) til at holde en mikrofon; selve mikrofonen på stangen (boom-mic); samt personen der holder stangen (en boomer)..." fb-tooltip-position="top" fb-tooltip-trigger="hover" style="font-weight: bold;">boomstang</a> i dialogscener. Med boomstangen kan du få mikrofonen tæt på skuespillerne uden, at den kan ses i billedet. Og shotgun-mikrofonen er tilmed retningsbestemt, så du kan sikre dig, at uønsket udenomsstøj ikke bliver optaget. Så vidt muligt vil du nemlig gerne optage dialogen for sig og andre lyde for sig, så de kan redigeres separat og justeres i forhold til hinanden senere i processen. Du kan med fordel tjekke videoen herunder ud – den giver et godt overblik over bl.a. standardudstyr og forskellige typer af mikrofoners egenskaber, samt hvilke optageniveauer du skal gå efter.
Tænk ikke over, at du ikke får alle enkeltlyde fra omgivelserne med, for dem optager man typisk senere – og gerne lige efter, at I har færdiggjort en scene. Det kaldes at optage wilds eller wild takes – enkeltlyde som lyden af en dør, der smækker, en kop, der vælter, eller en maskine, der brummer. Sørg for at få så mange brugbare lyde med, som du kan, for du ved aldrig, hvornår de bliver nødvendige.
Og når nu du er i gang, så er det også vigtigt, at du optager lyden af rummet uden nogen dialog eller bevægelse – det, man kalder room tone. For hvis du tænker over det, er der så helt stille i det rum, du sidder i lige nu? Nej, vel? Selv når det virker stille, er der næsten altid lidt baggrundslyde, lidt trafikstøj, vind eller summen fra en maskine. Den lyd er også vigtig at have, når filmen skal klippes sammen. Forestil dig, at I laver fem <a href="/ordbog#take" fb-tooltip="true" fb-tooltip-message="Et take er en uafbrudt kameraoptagelse af en enkel indstilling..." fb-tooltip-position="top" fb-tooltip-trigger="hover">takes</a> af en scene udenfor. I de første to takes blæser det en del, mens det er helt vindstille i de sidste tre. Når I klipper scenen sammen, bruger I dele af alle takes, og hvis I anvendte baggrundslyden fra hvert enkelt take, ville man kunne høre en brat kontrast i baggrundslyden, når filmen klipper fra et take med blæst til et andet take uden. Det undgår I ved i stedet at lægge jeres room tone-optagelse under hele scenen.
Akustikken i rummet betyder også meget for lydkvaliteten. Optager I ude i det fri, kan du kun gøre lidt, men indenfor kan man forbedre lydkvaliteten meget ved at reducere rumklangen. Det kan du gøre ved at få flere bløde materialer ind i rummet. Du kan hænge gardiner op eller lægge tæpper på gulvet. Tal med <a href="/jobbeskrivelser/production-designer" fb-tooltip="true" fb-tooltip-message="Production designeren skaber og leder det visuelle univers i film-, serie- og TV-produktioner, herunder scenografi, kulisser, rekvisitter, kostumer og makeup..." fb-tooltip-position="top" fb-tooltip-trigger="hover" style="font-weight: bold;">production designeren</a> eller <a href="/jobbeskrivelser/set-rekvisitor" fb-tooltip="true" fb-tooltip-message="En set-rekvisitør er ansvarlig for at indrette og dekorere settet til optagelserne..." fb-tooltip-position="top" fb-tooltip-trigger="hover" style="font-weight: bold;">set-rekvisitøren</a> om det – kan I bruge flere bløde møbler? Hvis ikke, kan I så hænge stof op der, hvor kameraet ikke filmer? Du vil blive overrasket over, hvor stor en forskel det kan gøre.
Vigtige begreber i filmlyd
Lyd har stor fortællemæssig kraft i film og kan bruges til at udtrykke sanseoplevelser, stemninger eller intensivere effekten af det, vi ser. Derfor er det en god idé at gøre sig hjemmevant i de mange begreber, der findes inden for filmlyd.
Overordnet skelner man i film mellem to typer lyd: diegetisk (eller synkron) og non-diegetisk (eller asynkron) lyd. Diegetisk lyd er al den lyd, der har en kilde i filmens univers – f.eks. dialog, lyde fra omgivelserne og musik, som karaktererne i filmen også hører. Non-diegetisk lyd er lige modsat, altså al den lyd kun publikum kan høre – f.eks. underlægningsmusik eller voice-over. Nogle film leger bevidst med denne grænse, som i Birdman, hvor trommemusik først virker non-diegetisk, indtil vi pludselig ser en trommeslager i baggrunden.
Inden for disse kategorier findes flere underbegreber. Reallyd dækker alle diegetiske lyde, der ikke er dialog eller musik – f.eks. en dør, der smækker. Effektlyd er lyd, du bruger for skabe en større dramatisk effekt. Den er ofte non-diegetisk som i gyserfilm, hvor et højt brag er med til at øge chokeffekten lige i det øjeblik, hvor filmen klipper til noget skræmmende. Men effektlyd kan også være diegetisk og kaldes i sådanne tilfælde også forstærket reallyd – f.eks. når sværd- eller knytnæveslag lyder højere eller anderledes, end de ville i virkeligheden, for at skabe større dramatisk effekt.
Og så er der den subjektive lyd, der i mange tilfælde også har karakter af forstærket reallyd. Subjektiv lyd er nemlig, når publikum hører verden på samme måde, som en karakter oplever den. Og subjektiv lyd er derfor også et stærkt virkemiddel, når du vil have publikum til at identificere sig med din karakter. Måske bliver der helt stille på klubben, fordi Johanne glemmer alt omkring sig i det øjeblik hendes flirt træder ind på dansegulvet. Eller det kan være, at alle stemmer omkring hende lyder forvrængede for at illustrere forvirring eller chok. I Hitchcocks Blackmail – et af filmhistoriens tidligste eksempler på brugen af subjektiv lyd – sidder hovedkarakteren Alice ved morgenbordet, dagen efter hun har knivdræbt en mand i selvforsvar. En nabokvinde plaprer løs, og mens hun taler, bliver ordet kniv gentaget igen og igen – men det er kun Alice og publikum, der oplever det sådan. For hende bliver alle andre lyde fjerne og forvrængede, undtagen ordet kniv, som runger højere hver gang det bliver sagt. Vi hører verden, som Alice oplever den: præget af skyld, frygt og paranoia.
Det er altså tydeligt, at reallyd ikke nødvendigvis er lig med realistisk lyd. Faktisk kan man snyde helt vildt med reallyden, så længe det virker naturligt for fortællingen. I en trafikeret gade ville dialog i virkeligheden drukne i støj, men i filmen skrues der ned for omgivelserne og op for stemmen – medmindre netop støjen f.eks. skal udtrykke karakterens indre kaos. Måske forstærkes sirener og bilhorn, når personen får dårligt nyt. Det er dig som filmskaber, der vælger, hvilke lyde der skal fremhæves, så brug det bevidst og kreativt.
Lav dine egne foley-lyde
Du har forhåbentlig optaget en masse wild takes under filmoptagelserne, som du kan bruge i efterarbejdet. Men måske var der nogle props, der ikke gav meget lyd fra sig? I sådanne tilfælde kan du gøre to ting. Du kan finde eksisterende lydeffekter på internettet – vi linker til et par gratis <a href="/ordbog#lydbibliotek" fb-tooltip="true" fb-tooltip-message="Et lydbibliotek er en samling af forudindspillede lydeffekter og musik, der kan bruges i film, serier, TV-programmer, spil o.l...." fb-tooltip-position="top" fb-tooltip-trigger="hover">lydbibliotek</a> herunder. Eller du kan lave lyden selv. Den sidste proces kalder man <a href="/ordbog#foley" fb-tooltip="true" fb-tooltip-message="Lydeffekter som lægges på filmen, serien eller TV-programmet efter optagelserne for at få flere lyde med, som også er i en bedre lydkvalitet..." fb-tooltip-position="top" fb-tooltip-trigger="hover">foley</a> eller gereusch. Og du behøver ikke det store udstyr for at komme i gang. Som du kan se i videoen herunder, kan dagligdags ting og sager bruges til at skabe utroligt mange lyde. Du kan f.eks. skabe lyden af regn ved at stege noget på en pande eller skabe lyden af et brækket ben ved at knække grøntsager – selleri, porrer, gulerødder eller måske lyden fra alle tre lagt oven på hinanden. Du kan bruge køkkenredskaber, puder og forskellige materialer til at skabe lyde af fodtrin, vingeslag, knirkelyde. Siger dit sværd ikke noget, når det svinger gennem luften? Prøv med en tennisketsjer. Med foley er du bogstaveligt talt tilbage på legepladsen, hvor alskens små dimser kan testes af og efterfølgende kombineres i redigeringen til at skabe de mest effektfulde og troværdige lyde.
GRATIS LYDEFFEKTER
Gode råd til at skabe et kreativt og budgetvenligt lyddesign
Nu kender du til de mest anvendte begreber i filmlyd – men hvordan får du din lyd til virkelig at løfte og udvide din fortælling? Som vi har set, er der uanede muligheder og nærmest ingen regler, og et godt eksempel på kreativ lydbrug finder vi f.eks. i Jurassic Park, hvor brølet fra en T-Rex blev designet gennem kombinationen af et tigerbrøl, en babyelefants trutten og en alligators knurren. Det vidner om, hvor langt man kan komme med et opfindsomt lyddesign. Her til sidst gennemgår vi derfor en række konkrete teknikker, du kan bruge til at udvide din films lydunivers, skabe sammenhæng og forme et stimulerende og fantasifuldt lydbillede.
LYDBRO
Når lyd (som musik, tale eller reallyd) begynder i én scene og fortsætter ind i den næste kalder man det en lydbro. Lydbroer bruges flittigt til at skabe glidende overgange mellem scener og kan give en følelse af rytme og sammenhæng i fortællingen. De hjælper med at få scenerne til at føles naturligt forbundne – som dele af én samlet fortælling.
Lydbroer bruges ofte i begyndelsen af film, hvor lyd på en sort baggrund kan vække publikums fantasi, før vi ser det første billede. Eller forestil dig en dialogscene, der slutter dramatisk med lyden af intens trafik. Allerede før billedet skifter, hører vi lyden af biler, og næste klip viser en karakter, der ræser af sted i en taxa mod lufthavnen. Trafiklydene forbinder de to scener og antyder handlingen – vi forstår instinktivt, at noget i samtalen førte direkte til den efterfølgende flugt.
Du kan også bruge lydbroen til at skabe surprise. Hvis du begynder din film med latter over sort skærm, vil de fleste nok forvente en munter scene. De vil derfor også blive desto mere overraskede, hvis billedsiden viser, at latteren kommer fra en tv-udsendelse i et baglokale, hvor tre personer sidder bagbundet.
OFF-SCREEN LYD
<a href="/ordbog#off-screen" fb-tooltip="true" fb-tooltip-message="Off-screen vil sige noget, der sker uden for kameraets synsfelt..." fb-tooltip-position="top" fb-tooltip-trigger="hover">Off-screen</a> lyd – altså lyd, hvor kilden ikke er synlig i billedet – kan bruges til at skabe tvetydighed, overraskelse og til at få din films univers til at virke større end det egentlig er. Tag nu f.eks. en knirkende dør. Hvis vi hører knirkelyden og ser døren gå op, er alt som vi forventer. Men hører vi lyden og ser derefter en lukket dør, begynder vi straks at undre os: kunne det have været noget andet, der knirkede? Er der nogen i rummet nu? Er døren allerede blevet lukket igen? Det kan også være, at lyden aldrig bliver forklaret og pludselig bliver akkompagneret af en række andre uforklarlige off-screen-lyde. Lyden vækker vores nysgerrighed og skaber suspense eller surprise alt efter, hvordan du introducerer dem – vi begynder at lede efter spor og forklaringer med både øjne og ører.
Men off-screen lyd er ikke kun et kunstnerisk greb – det kan også være en praktisk løsning, hvis du arbejder med et mindre budget. Du kan nemlig bruge lyd til at skabe illusionen af en større scene, end du faktisk har optaget. Forestil dig, at du har optaget en middagsscene på en restaurant, men kun har én indstilling af to personer, der sidder og taler sammen. Ved at tilføje klirren fra bestik og glas, dæmpede samtaler fra nabobordene, en opvaskemaskine i baggrunden og lyden af en klokke, der ringer, når gæster går ind og ud, kan du få det til at føles som en levende, travl restaurant – selvom vi kun ser ét bord.
KONTRASTER I LYDEN
Overvej, hvordan du kan skabe et dynamisk lydbillede gennem kontraster mellem stille og højlydte øjeblikke. Vi forbinder ofte larm med intensitet, men har du set en gyserfilm, ved du også, at stilhed kan være mindst lige så effektfuldt. Forestil dig Johanne, der midt i nattens stilhed går ned ad en lang gang. Hun virker sårbar i lydløsheden, når hun hverken kan se eller høre verden omkring sig. Og som publikum mærker vi, hvordan der bygges suspense, fordi vi ved, at stilheden på et tidspunkt må blive brudt, sandsynligvis når vi mindst venter det. Filmen A Quiet Place er bygget op omkring dette princip – her er hver en lyd potentielt livsfarlig, når karaktererne gemmer sig for rovdyr, der jager med høresansen.
ASSOCIATIV LYD
Du kan også give din film en ekstra dimension af mening og sammenhæng ved at bruge lyde til at skabe associationer i publikums bevidsthed. Et godt eksempel på associativ lyd er i actionfilmen Unstoppable, hvor Denzel Washington forsøger at stoppe et tog, der er løbet løbsk. Her bruges lyd til at vække bestemte forestillinger: Togets horn lyder som et truende, triumferende brøl, netop som det smadrer et andet tog på dets vej. Lyden giver toget karakter af et uregerligt monster og forvandler en maskine til et levende, faretruende væsen.
I andre tilfælde kan associativ lyd skabe overgang mellem scener, næsten som en lydbro. Forestil dig den hvinende lyd af en bus, der bremser hårdt op og dernæst en kvinde, der skriger. Lyden af de hvinende bremser og skriget ligner hinanden og danner en lydbro, eller hvad man også kunne kalde et lydligt match cut – en teknik, du kan læse mere om i vores guide til klipning.
Giv os din feedback
