En tilrettelægger udvikler idéer og historier til indholdet af et TV-program. De arbejder under redaktionschefen og laver research og planlægning til TV-programmet, så produktionen kan gå gnidningsfrit. Under produktionen tilpasser de evt. historien, laver interviews mm.
Hvad laver en
Tilrettelægger

En tilrettelægger er ansvarlig for at tilrettelægge indholdet af et TV-program. Tilrettelæggeren arbejder med idéudvikling, planlægning og interviews under produktionen af et TV-program.
En tilrettelægger arbejder under redaktionschefen, og afhængigt af programmets størrelse kan tilrettelæggeren arbejde selvstændigt eller som en del af et større redaktionsteam med reportere, scripter og andre tilrettelæggere.
Tilrettelæggeren skaber en historie ved at ”tilrettelægge” den. Tilrettelæggelse er et begreb, der dækker over at udvikle en idé til en historie og planlægge forskellige forløb i historien, så de munder ud i en spændende fortælling. De forløb, som tilrettelæggeren planlægger, kaldes storylines.

Under redaktionschefens ledelse, arbejder tilrettelæggeren sammen med resten af redaktionsteamet på at researche og udvikle idéer til TV-programmer. Når idéen til et program er blevet udviklet af redaktionsteamet, og programmet har fået grønt lys til at blive lavet, går selve tilrettelæggelsen i gang.
Inden optagelserne skriver tilrettelæggeren storylines, planlægger optagelserne til produktionen og går i dialog med de medvirkende til programmet.
Når optagelserne er begyndt, samarbejder tilrettelæggeren med produktionsholdet og følger med i produktionen. Undervejs fortsætter tilrettelæggeren med at arbejde på nye vinkler, interviewe de medvirkende og tilpasse storylines i forhold til, hvordan historien udvikler sig.
Efter optagelserne sørger tilrettelæggeren for at overlevere indholdet til postproduktionsteamet, som klipper og redigerer optagelserne ud fra de storylines, som er blevet skrevet.

Hvad skal man være god til som
Tilrettelægger

Historiefortælling
Være kreativ, idérig og skarp på historiefortælling.
Kommunikation
Have gode samarbejds- og kommunikationsevner.
Interviews
Være dygtig til at spørge ind og lytte til alle typer mennesker.
hvordan bliver man
Tilrettelægger

Der er ikke én vej ind i jobbet. Der findes uddannelser, som er direkte rettet mod arbejdet som tilrettelægger, men man kan også gå andre uddannelsesveje, der har fokus på storytelling eller journalistik. Man kan også arbejde sig op. Det vigtigste er evnen til at se eller opfinde historier og vinkle dem, så de bliver interessante for seerne.
Uddannelser
Der er mange forskellige måder at få de kompetencer og den øvelse, jobbet kræver. Her er nogle af de uddannelser i Danmark, som er mest direkte relevante.
Gør det selv!
En måde at få øvelse og erfaring med jobbet er ved selv at give sig i kast med det eller hjælpe andre.
På Filmværkstederne kan du deltage i kurser, få vejledning og søge om støtte til egne produktioner, ligesom du kan møde andre med samme interesser som dig og tage dine første skridt ind i branchen.