Økonomi og koordination
Kreativ ledelse
Manuskript og udvikling
Tilbage

Redaktør

Kaldes også:
Fiktionsredaktør

Redaktøren har et overordnet ansvar for køb, kvalitetskontrol og godkendelse af TV-programmer inden for et bestemt programområde. De skaber strategien for indhold, samarbejder med produktionsenheder og sikrer, at programmerne lever op til redaktionelle standarder og målgruppens behov.

Arbejder med
Økonomi og koordination
Kreativ ledelse
Manuskript og udvikling

Hvad laver en

Redaktør

?

En redaktør som arbejder inden for TV har ofte et overordnet ansvar for bestilling og køb af TV-programmer inden for et særligt programområde,og redaktøren står ofte for kvalitetssikring og den endelige godkendelse af flere sideløbende produktioner. Redaktørens arbejde minder en del om en executive producer og producersarbejde i filmbranchen, som du med fordel også kan læse om.

 

En redaktør kan være ansat hos en TV-station eller en streamingtjeneste, der indkøber TV-programmer og evt. producerer nogle selv. Imodsætning til en redaktionschef, der ofte vil være dybere involveret dag til dag i programmernes tilrettelæggelse og produktion, står redaktøren for at skabe de overordnede strategiske rammer for, hvilke typer af indhold, TV-stationen eller streamingtjenesten skal købe eller producere.

 

En redaktør med ansvar for et specifikt programområde(f.eks. livsstil, kultur eller underholdning) har det daglige ansvar for at sikre, at indholdet lever op til selskabets redaktionelle standarder.Redaktøren fungerer bl.a. som bindeled mellem selskabet og eksterne produktionsselskaber, og deres vigtigste opgave er løbende at evaluere og godkende det indhold, disseproduktionsselskaber leverer. Hvis selskabet har interne redaktioner til at producere indhold, vil redaktøren også være ansvarlig for deres produktioner. Redaktøren skal sikre, at alt indholdet er relevant for målgruppen og er i tråd med selskabetsværdier og stil.

 

Redaktøren forventes at have en specialiseret videninden for sit fagområde (f.eks. kultur), for at kunne træffe velovervejedebeslutninger om indholdets kvalitet og fastlægge den kreative retning for sit område. Selvom de ikke er med til at producere alt indhold selv, er redaktørerne involveret i beslutninger om indhold, vinkling og struktur, ligesom de har det endelige ansvar for, at kvaliteten i programmerne lever op til de ønskede standarder. Redaktøren er derfor i løbende dialog med de eksterne produktionsselskabers producenter, og det er redaktøren der efter gennemsyn endeligt godkender et færdigredigeret program. Som regel vil redaktørens nærmeste leder være en programdirektør eller afdelingschef.

 

Redaktør-titlen bruges i sjældne tilfælde – oftest ifm.de store mediehuses interne produktioner (f.eks. hos DR) – også om den dagligeleder af et enkelt program og er i dette tilfælde synonymt med en redaktionschef.

Hvad skal man være god til som

Redaktør

?

Ledelse og strategi

Kunne lede andre medarbejdere, holde overblikket over flere produktioner på én gang og være strategisk i udvælgelse af programmer og langsigtet planlægning.

Indsigt i TV-produktion

Have en stor indsigt i alle aspekter af en TV-produktion og være i stand til at se potentialet i en god idé, før den er realiseret.

hvordan bliver man

Redaktør

?

Der er ikke én bestemt vej ind i jobbet som redaktør, men ofte vil en redaktør have haft en fortid som tilrettelægger og/eller journalist, så de har den fornødne viden om og erfaring med indholdsproduktion og journalistiske principper. Man bliver ofte ansat som redaktør, hvis man udviser en særlig evne inden for strategisk og organisatorisk tankegang.

Gør det selv!

En måde at få øvelse og erfaring med jobbet er ved selv at give sig i kast med det eller hjælpe andre.
På Filmværkstederne kan du deltage i kurser, få vejledning og søge om støtte til egne produktioner, ligesom du kan møde andre med samme interesser som dig og tage dine første skridt ind i branchen.

Filmværksted Odenses logotype med teksten: "Filmværksted Odense" stående i hvid.
Filmværksted Aarhus logotype med teksten: "Filmværksted Aarhus" stående i hvid.
Filmværksted Viborgs logotype med teksten: "Filmværksted Viborg" stående i hvid.
Filmværksted Københavns logotype med teksten: "Filmværksted København" stående i hvid.
Filmværksted Viborg fokuserer primært på animation og spil

Relaterede events

Relaterede værktøjer

Del