FILMPRODUKTION 101: PRODUCTION DESIGN
Filmproduktion 101: Guides og inspiration til at lave film på budget
Udtryksfulde universer, mise-en-scene, setting og props
Production design kan ved første øjekast være lidt svært at få greb om. For det er ikke kun én ting. Faktisk har production designeren en finger med i spillet i så godt som alt, der har med en films visuelle udtryk at gøre. Alt fra locations til sets, dekorering, møblering, props, kostumer og gulvplaner er en del af deres arbejde, og production designeren arbejder derfor også tæt sammen med både kostumieren, fotografen, belysningsmesteren og instruktøren, når de skal skabe en film eller series visuelle udtryk. For det er netop det, production design er: en samlet vision for din films visuelle univers.
Det siger derfor næsten sig selv, at godt production design spiller en afgørende rolle i at skabe en vellykket film. Derfor gennemgår vi i denne guide, hvordan du kan bruge production design til at styrke din fortælling, holde publikum nysgerrige og skabe et troværdigt univers, hvad end din film er science fiction eller socialrealisme. Lyssætning, fotografi og instruktion er alt sammen med til at forme, hvordan dit production design iscenesættes og er derfor også vigtigt at forholde sig til, når du planlægger dit production design – f.eks. vil en café se meget anderledes ud, alt efter om den er oplyst gennem få stearinlys eller indhyllet i neonfarver. Men da vi har skrevet særskilte guides til netop lyssætning, fotografi og instruktion, springer vi dem over her. I stedet vil vi særligt dykke ned i, hvordan locations og props kan bruges med forskellig effekt. Vi gennemgår en række eksempler og giver til sidst en håndfuld tips til, hvordan du med simple midler skaber et unikt og udtryksfuldt production design.
Mise-en-scene, setting og props
Production design er meget tæt knyttet til det, man i filmbegreber kalder mise-en-scene. Mise-en-scene er et begreb, der er lånt fra teatrets verden og som oversat fra fransk betyder ’placering på scene’. Altså er mise-en-scene en betegnelse for alt, der foregår på scenen – eller i en film, alt hvad der kan ses i billedet. Man kan overordnet sige, at du, når du skal forme din mise-en-scene, kan inddele den i fire områder: setting; kostumer og make-up; lyssætning og staging. Da lyssætning og staging som nævnt indgår i andre guides og ansvaret for kostumer og make-up ofte gives til andre end production designeren, vil vi her hovedsageligt fokusere på setting og dets fortælleegenskaber.
En films setting er en af de ting, vi som publikum ofte tager for givet. Måske foregår filmen i en lejlighed, på en tv-station eller i et casino. Og fordi vi genkender filmens setting fra virkeligheden, har vi også en tendens til at glemme, at hver detalje i billedet sandsynligvis er planlagt nøje. Men en bestemt farve, genstand eller indretningsstil kan faktisk have enorm betydning, når man skal henlede publikums opmærksomhed på noget bestemt, og sommetider bliver settingen ligefrem et hovedelement i fortællingen: En dør, der smækker; vinden i et træ; eller en bølge, der slår ind mod klipperne kan i film skabe dramatisk effekt, og i nogle film kan en setting nærmest være en karakter i sig selv, som i Stanley Kubrick’s Ondskabens Hotel, hvilket vi giver et eksempel på lidt længere nede i guiden.
Ofte vil en film også begynde med billeder af en setting, der får betydning senere i filmen – som et slags visuelt set up til temaer eller plotudvikling, hvor settingen peger publikum i retning af nogle temaer eller udviklinger i plottet. Kelly Reichardts Wendy and Lucy begynder f.eks. med et billede af en banegård, hvor adskillige rækker af godstog holder parkeret. Først i slutningen af filmen bliver billedets betydning tydelig for publikum, når filmens hovedkarakter efter flere prøvelser må efterlade sin eneste følgesvend, hunden Lucy, og gå ombord på et tog mod en ukendt destination.

Du kan altså bruge din setting og fokusere på dele af den for at styrke din visuelle fortælling, men din setting siger også noget mere overordnet om, hvilket slags univers, vi befinder os i, når vi ser din film. Er dit mål at skabe en film, der føles så realistisk som muligt? Eller prøver du at skabe et fantasifuldt univers, hvor alt kan ske? Måske begynder den realistisk og skifter så stil for derigennem at skabe surprise? Production designeren Ken Adams’ design af kriselokalet i en anden af Stanley Kubricks film, Dr. Strangelove, er et godt eksempel på, at realisme ikke altid er målet, selvom filmen handler om virkelige politiske spændinger. Her er settets stiliserede udtryk – upersonligt, futuristisk og på én gang enormt og klaustrofobisk – med til at understrege, at filmen er en absurd og grum satire over truslen om atomkrig.

På den måde kan setting udtrykke genrer og kan bruges til at manipulere publikums forventninger. En saloon får os automatisk til at tænke på en western, en balsal leder tankerne hen på et kostumedrama og en mørk skov giver os kuldegysninger. Og et meget stiliseret, kunstigt og farverigt univers leder ofte tankerne hen på komedie eller musical, som f.eks. i Wes Andersons film, der er designet så unikt, at man aldrig er i tvivl om, hvem der står bag. Du kan bruge disse forhåndsforventninger, eller genrekoder om man vil, som en genvej til at formidle budskaber og stemninger, ligesom du omvendt også kan dreje dem i nye retninger – måske viser skoven sig i din film at være et lykkeligt sted? Eller hvem ved, måske viser den tilsyneladende røvkedelige losseplads sig at være omdrejningspunktet for et fortryllende lokalfællesskab?
Setting kan også agere medfortæller gennem brug af farver og såkaldte props. Props er genstande i settingen, som har en funktion i plottet. Et godt eksempel er fra Ondskabens Hotel, som du kan se i videoen herunder. Læg mærke til, hvordan gulvtæppets labyrintmotiv indikerer, at Danny er fanget. Og så er der den vigtige prop, tennisbolden, der pludselig triller ind i billedet og som indikerer, at Danny bliver observeret af nogen eller noget, han ikke kan se.
For at skabe et godt production design, kan du altså overveje, hvordan du kan styre publikums opmærksomhed og fortælle gennem brugen af farver, genstande og set designs. Tænk over, hvad dine settings skal udtrykke. Hvis settingen er nogens hjem, hvad skal man så forstå om deres livssituation? Er de neat freaks eller afslappede? Rige eller fattige? Moderigtige eller traditionelle? Konservative, religiøse, eksperimenterende? Du kan også bruge kostumer og make-up på lignende måder. Ofte kan du slippe for at forklare, at Johanne arbejder med finanser, hvis settingen er en bank, og hun går i skjorte og slips og bærer rundt på en læderkuffert. Eller måske går hun altid med solbriller for at skærme sig fra verden? Med make-up kan du fremhæve dele af et ansigt – ved at accentuere øjenbryn, fjerne eller fremhæve rynker eller farve håret kan du påvirke vores opfattelse af Johannes alder og humør.
Der er rigtig mange valgmuligheder i et production design, og i guiden her kan vi kun skrabe overfladen. Men prøv generelt at overveje, hvordan dit production design kan understøtte og forstærke karaktertræk, temaer, genre og stemning i din film.
Tips til at skabe et godt production design
Vi runder af med fire konkrete råd til at skabe et godt production design, uanset om du har mange eller få penge til at lave din film. God fornøjelse med at designe din film!
MOODBOARDS
Når I skal udvikle og blive enige om jeres films visuelle udtryk og stemning kan en god øvelse være at lave et eller flere såkaldte moodboards. Et moodboard er en slags planche eller mosaik – lavet enten fysisk eller digitalt – fyldt med visuelle inspirationer fra andre værker. Det kan være en samling af frame grabs fra film, der fremhæver særlige billedkompositioner, former for lyssætning eller brug af farver. Men det kan også være malerier, udklip fra magasiner, modeblade eller tegninger, der måske fungerer som gode eksempler på set designs, kostumer, make-up eller lignende. Med moodboards kan I lang tid før optagelse skabe en fælles idé om filmens look, som hvert holdmedlem så kan udfolde videre i deres individuelle forberedelser.
DESIGN DIN SETTING FRA BUNDEN
Optager du meget af din film på location frem for i et studie, så vil de steder du optager måske være møblerede eller på anden måde indrettet på forhånd. Hvis du har mulighed for det, så prøv at tømme rummet fuldstændig og designe det fra bunden. Du kan sagtens genbruge nogle af de ting, du lige har fjernet, men måske skal de stå andre steder? Tænk over, hvordan du skaber balance eller kontrast i billedet gennem dekoration, genstande og farver og overvej, hvad din setting skal udtrykke. På denne måde tager du et aktivt valg om, hvad der skal præge din film.
LIDT MERE OM PROPS
Vi elsker props, så hermed endnu en opfordring til at tænke over, hvordan de kan bruges aktivt i din fortælling. Skal der f.eks. være et vækkeur på natbordet, som Johanne smadrer med sin hånd, når uret slår 6:00, så vi forstår, at hun hader tidlige morgener? Eller skal du måske bruge en MacGuffin? En MacGuffin er et begreb for en genstand, der er afgørende for plottet, men hvis egentlige betydning forbliver uklar. Det kunne f.eks. være en kuffert eller en værdifuld statue, som alle filmens karakterer forsøger at få fingre i. Her bliver det mindre vigtigt, hvad der egentlig er i kufferten eller hvorfor statuen er værdifuld, fordi selve jagten på genstanden i stedet er det, der skaber spændingen. En MacGuffin kan også sagtens være en del af et sideplot og behøver ikke dominere fortællingen – se den i stedet som en mulighed for at give dine karakterer noget at stræbe efter, igangsætte en række af begivenheder og skabe spænding.
GØR DIT BILLEDE RUMMELIGT
Mange lejligheder og huse er fyldt med hvide vægge – og hvide vægge kan være svære at skabe interessante billeder med. Overvej derfor, om du kan skabe spil og dybde i dit billede ved at hænge kunst og tapet på væggene eller rykke møbler ud fra væggene. På den måde kommer din setting til at virke mere rummelig, og du får et dybere billede, hvor du kan dekorere både i forgrunden (f.eks. med møbler og lamper) samt i baggrunden op langs væggene. Omvendt kan du også arbejde bevidst med såkaldt negativt rum, altså tomme dele af billedet, hvis det kan udtrykke noget særligt i scenen eller intensivere publikums fokus på f.eks. skuespillerens bevægelser.