FILMPRODUKTION 101: LYSSÆTNING

Filmproduktion 101: Guides og inspiration til at lave film på budget

‍

Grundprincipper og tips til at lyssætte på budget

‍

‍

Lys – du kender det fra solen og bedsteforældrenes lysekrone, der med trykket på en enkelt kontakt oplyser hver en krog af dagligstuen. I film er lys og skygge vigtige byggesten, der er med til at definere enhver films visuelle udtryk, og derfor er lyssætning også en af de vigtigste aspekter at forholde sig til, når man skal fortælle sin historie så præcist og medrivende som muligt.

‍

Lyssætning i film kan være en kompliceret størrelse, der kan varieres på et utal af måder alt afhængig af, hvilken stemning man ønsker at skabe, og hvilke følelser man ønsker at fremkalde. Derfor kan lyssætning også være vanskeligt at styre, særligt hvis man kun har få lamper til rådighed, eller man optager udenfor, hvor vejret er omskifteligt. Det er der heldigvis råd for i denne artikel, hvor vi forklarer lyssætningens centrale begreber og introducerer dig for en håndfuld tips til med få midler at styre lyset og skabe udtryksfulde billeder.

‍

‍

‍

‍

‍

Det her skal du vide om lyssætning

‍

‍

Naturligt, kunstigt og motiveret lys

I lyssætning skelner man ofte mellem naturligt lys og kunstigt lys. Naturligt lys er lys fra solen, månen eller ild, mens kunstigt lys er alt andet, f.eks. dine bedsteforældres lysekrone, men også neonskilte, skærme, lamper – kort sagt: al elektrisk lys. Ofte vil man i lyssætningen af en filmscene forsøge at skabe motiveret lys, der betyder, at måden en skuespiller er belyst på giver mening i forhold til de lamper, der kan ses i billedet. Skal man f.eks. oplyse en skuespiller bagfra, vil man ofte gøre det med en filmlampe på stativ, der placeres uden for billedrammen. Men for at motivere lyset kan man placere en bordlampe i baggrunden, der er synlig i billedet. Alle lamper der er synlige i billedet kaldes praktisk belysning eller practicals, og ved at bruge dem kan man få publikum til at tro, at lyset kommer fra den synlige lampe, selvom størstedelen af lyset i virkeligheden kommer fra filmlampen off-screen. Her skal man så være opmærksom på, at lyset fra filmlampen er af samme type som det fra bordlampen.

‍

‍

‍

‍

Og hvorfor skal man så det? Fordi lys ikke bare er lys. Slet ikke, faktisk. Det kommer i mange forskellige farver og styrker, og særligt lysets varme eller kulde er værd at holde sig for øje – det man også kalder farvetemperatur. Farvetemperatur går kort sagt ud på, at man kan måle lysets temperatur på en skala fra varmt til køligt lys. Man måler farvetemperatur på den såkaldte Kelvin-skala, hvor varmt lys har en lav værdi og køligt lys en højere. Dagslys er ofte køligere og mere blåligt og vil typisk have en farvetemperatur i omegnen af 5.500 Kelvin, mens kunstigt lys, f.eks. det fra lysekronen, vil være varmere og mere gulligt med en farvetemperatur i omegnen af 3.000 Kelvin. Man kan lege med at blande flere typer lys i samme billede for derved at skabe et mere farvedynamisk billede, men som udgangspunkt vil en grundlæggende opgave, når man sætter lys, være at skabe sammenhæng gennem en scene. Det gør man ved at sørge for, at farvetemperaturen er ensartet på tværs af indstillingerne i en scene – og altså som nævnt mellem den praktiske belysning og de filmlamper, man har placeret uden for billedet.

‍

‍

‍

‍

Kontrastforhold, high- og low-key belysning

Når man sætter lys, skal man også huske dets modsætning og evige følgesvend: skyggen. Forholdet mellem lys og skygge er afgørende for et billedes udtryk, og det er dét begrebet kontrastforhold handler om. Kontrastforhold vil sige forholdet mellem lys og mørke i to dele af et billede, f.eks. mellem højre og venstre side af et ansigt eller mellem skuespillerne og baggrunden. Man bruger i den forbindelse begrebet high-key belysning til at beskrive et billede, hvor kontrastforholdet er lavt, altså hvor forskellen mellem den mørke og lyse del af billedet er lille. Low-key belysning er lige omvendt, altså et billede hvor forskellen mellem den mørke og lyse del af billedet er stor. Man kan meget overordnet sige, at high-key belysning ofte bruges i positive, glade scener og low-key belysning i mere dystre, dramatiske eller faretruende scener. Du kan dog bruge begge former for lyssætning på en lang række måder og til at udtrykke forskellige stemninger eller fremhæve dele af billedet og skjule andre, f.eks. den ene side af et ansigt.

‍

‍

‍

‍

Den klassiske lyssætning: Trepunktsbelysning

En klassisk måde at lyssætte på, er ved at lave såkaldt trepunktsbelysning. Det indebærer, som navnet antyder, at det man vil belyse – ofte en skuespiller – rammes af lys fra tre forskellige positioner. Disse tre lys kalder man for hhv. key light, fill light og backlight, og du kan på figuren herunder se, hvordan de typisk placeres ift. skuespilleren. Groft sagt kan man sige, at key light er den primære og stærkeste lyskilde, hvor fill light ofte er svagere i styrke og bruges til at fylde nogle af de skygger ud, som er blevet skabt af lyset fra key light. Back light belyser skuespilleren bagfra og skaber et omrids af lys rundt om skuespilleren, der separerer denne fra baggrunden. Vil du lave high-key belysning, skal du altså sørge for at key light og fill light lyser nogenlunde lige kraftigt, sådan at der kun er svage eller ingen skygger i ansigtet. Det modsatte er derfor også tilfældet, hvis du vil lave en low-key belysning: her skal dit key light være markant kraftigere end dit fill light, sådan at den ene side af ansigtet er markant mere oplyst end den anden.

‍

‍

‍

‍

Du kan justere på lyset ved at lege med den præcise placering af dine lamper, ligesom du – hvis du har en lampe, der kan dæmpes – også kan skrue på lysstyrken eller flytte lamperne enten tættere på eller længere væk fra skuespilleren for at ændre på lysets styrke. Har du adgang til reflektorskærme, diffusionspapir eller filtre, kan du også bruge disse til henholdsvis at ændre lysets retning, blødgøre og sprede lyset fra en lampe eller ændre lysets farve. Og selv hvis du ikke har, så kan du eksperimentere med at sætte bagepapir eller farvet cellofan foran dine lamper.

‍

Der findes en overvældende mængde af ekstraudstyr derude, men det koster ofte penge at leje og kan hurtigt blive både dyrt og vanskeligt at arbejde med. Derfor runder vi her af med at give et par gode råd til at belyse din filmscene uden det helt store udtræk.

‍

‍

Gode råd til at lyssætte med få eller ingen lamper:

‍

‍

Skab stemningsfulde billeder udendørs med naturligt lys

Sollys er en fantastisk ressource, der kan variere meget afhængigt af tidspunkt og vejrforhold. Du kan f.eks. overveje at optage nogle af dine scener i enten golden hour – timen efter solopgang eller timen inden solnedgang – eller blue hour – timen inden solopgang eller timen efter solnedgang. Her er sollyset blødere end midt på dagen og vil i mange tilfælde være effektivt til at skabe billeder, der emmer af noget roligt, drømmende, nostalgisk, forunderligt, eftertænksomt eller på andre måder stemningsfuldt.

‍

Hvis solen skinner fra en skyfri himmel, kan det være en god ide at placere din skuespiller sådan, at lyset rammer personen bagfra, evt. i en skrå vinkel. Sollyset fungerer på den måde som back light, og du undgår meget hårde skygger i ansigtet. Du kan så oplyse ansigtet mere diskret med f.eks. en reflektorskærm.

‍

En anden ting, der kan være sjov at lege med, er at skabe low-key belysning ved at fjerne lys i stedet for at tilføre nyt. Står din skuespiller f.eks. udenfor i overskyet vejr, vil lyset være meget ensartet, nogle ville måske endda driste sig til at kalde det fladt og kedeligt. Men ved at blokere dagslyset fra én retning, f.eks. fra den vinkel, hvor man normalt ville placere et fill light, opnår du en effekt, hvor kontrasten i ansigtet bliver større, og billedet derved får et mere ekspressivt udtryk. Det kræver lidt mere, men kan i mange tilfælde klares med et stykke stort sort stof – ofte bruger man molton, der er særligt godt til mørklægning – eller et såkaldt flag og et stativ til at hænge det op på.

‍

‍

‍

‍

Mørklæg og giv lyset en retning indendørs

Det samme kan lade sig gøre indendørs, hvor man kan bruge lyset fra vinduer til at skabe udtryksfulde billeder. Denne opgave er mere simpel, da man f.eks. kan gøre lyset fra vinduer mørkere med filtre, retningsbestemme det med mørklægningsstof eller helt blokere lyset fra et vindue eller tilstødende rum for at øge kontrastforholdet. Skal du belyse en skuespiller, kan du overveje at placere denne, så sollyset fra et vindue virker som key eller fill light.

‍

Ofte vil store vinduer belyse hele ansigtet, så leg eventuelt med at mørklægge dele af vinduet og blokere alt andet lys, der måtte komme ind i rummet fra andre lyskilder for at skabe et mere dramatisk udtryk. Som en øvelse kan du også begynde med at mørklægge rummet helt og derefter gradvist belyse det igen. På den måde bliver man meget bevidst om præcis, hvilken effekt hver en lampe eller solstråle har på billedet.

‍

‍

‍

‍

Se videoen herunder for at få nogle gode visuelle eksempler på de ting, vi nævner her. Og ellers er der bare tilbage at sige: God fornøjelse med at sætte det smukkeste, mest mareridtsagtige, dybt romantiske, fuldstændig realistiske eller helt igennem mest personlige lys.

‍

‍