Administrationschefen sikrer, at produktionsselskabet fungerer effektivt ved at have overblik over økonomi, personale og logistik. De optimerer arbejdsgange, prioriterer ressourcer og skaber et godt arbejdsmiljø. Ofte har de også ansvar for ansættelser og kommunikation på tværs af afdelinger.
Hvad laver en
Administrationschef
?
En administrationschef er den øverst ansvarlige for driften af et produktionsselskab og skal understøtte alle arbejdsgangene som findes i virksomheden.
Administrationschefen har det overordnede helikopterblik på selskabets økonomi, logistik og personale. Med andre ord skal administrationschefen sikre, at alle medarbejdernes arbejdsgange fungerer effektivt, og at budgetterne overholdes.
Administrationschefen arbejder også med at sikre et godt arbejdsmiljø, hvor medarbejderne trives og kan yde den bedst mulige indsats inden for hver deres arbejdsområder. Nogle gange har en administrationschef også direkte ledelsesansvar for andre jobfunktioner i produktionsselskabet som f.eks. <a href="/jobbeskrivelser/runner" fb-tooltip="true" fb-tooltip-message="En runner udfører alverdens praktiske opgaver på film-, serie- eller TV-produktioner og hjælper med alt fra at hente rekvisitter til at sørge for forplejning..." fb-tooltip-position="top" fb-tooltip-trigger="hover" style="font-weight: bold;">runnere</a> og receptionister.
Arbejdsopgaverne for en administrationschef spænder bredt og favner både tidsstyring, optimering af arbejdsgange og prioritering af økonomi og andre ressourcer. De arbejder med alt fra rådgivning af medarbejdere om opgaver til koordinering af kurser og arrangementer. Som administrationschef har man altså blik for både personalet, arbejdsprocesserne og den praktiske drift af produktionsselskabet.
Administrationschefen har typisk det største personaleansvar og er derfor også ansvarlig for ansættelser og fastholdelse af medarbejderne. Det betyder, at de deltager i jobsamtaler, lønforhandlinger og medarbejderudviklingssamtaler (MUS-samtaler).
En administrationschef skal have et samlet overblik over, hvad der foregår i produktionsselskabet for at varetage de mange forskelligartede opgaver. Derfor er det som administrationschef vigtigt at kunne sætte ting i system, styre arbejdsprocesser og forstå, hvad alles job går ud på. Desuden er det administrationschefens opgave at kommunikere tydeligt, da deres arbejde ofte berører og påvirker de fleste andre medarbejderes arbejde.
Med en sikker og forståelig kommunikation skaber administrationschefen de bedste betingelser for, at alle i produktionsselskabet kan varetage deres job bedst muligt.

Hvad skal man være god til som
Administrationschef
?
Overblik
Kunne tage et helikopterblik på alle opgaver i et produktionsselskab og samtidig dykke ned i hver enkelt.
Processtyring
Være stærk i strategisk arbejde og styring af arbejdsprocesser.
Samarbejde
Skabe de bedste forhold for samarbejde.
hvordan bliver man
Administrationschef
?
Der er flere veje ind i jobbet. F.eks. kan man i jobbet som produktionsleder opbygge nogle af de kompetencer, indsigter og erfaringer, man skal bruge til jobbet. Erfaring med projektledelse og administrativt arbejde er også nødvendige kompetencer i dette job.
Uddannelser
Der er mange forskellige måder at få de kompetencer og den øvelse, jobbet kræver. Her er nogle af de uddannelser i Danmark, som er mest direkte relevante.
Gør det selv!
En måde at få øvelse og erfaring med jobbet er ved selv at give sig i kast med det eller hjælpe andre.
På Filmværkstederne kan du deltage i kurser, få vejledning og søge om støtte til egne produktioner, ligesom du kan møde andre med samme interesser som dig og tage dine første skridt ind i branchen.