
Potemkin, Den Jyske Filmskole
Fredens Torv 3A
8000 Aarhus C
Potemkin – Den jyske Filmskole ligger i historiske rammer midt i Aarhus. Skolen har to halvårlige filmforløb; Grundhold og Masterclass. Grundholdet varer 20 uger, og er et filmforløb for både nybegyndere og øvede. Gennem teori og praksis skærpes din forståelse indenfor alle arbejdsområder af filmproduktion. Alle kan lære håndværket, men at træffe det rette valg for historien skal øves. Masterclass varer 20 uger, og er et specialiseret filmforløb for øvede filmtalenter. Gennem 3 længere produktionsforløb, bruges Masterclass ofte med henblik på at ansøge filmskoler i ind- og udland, elevplads, MSP eller anden beskæftigelse inden for filmbranchen. Med sit fokus på samarbejde, kommunikation, storytelling, og især den praktiske del af filmproduktionen, er Potemkin et godt springbræt til videreuddannelse og en karriere indenfor Film- og mediebranchen.
