Hvad laver en
Color grader

En color grader er ansvarlig for farvebehandlingen – også kaldet grading – af optagelserne til en film, serie eller et TV-program.
Ligesom en klipper arbejder en color grader med at redigere optagelserne, så filmens stil og visuelle udtryk kan understøtte fortællingen. De optimerer farverne på optagelserne, når produktionen er klippet færdig. Med andre ord giver color graderen en film, serie eller et TV-program sit endelige ”look”.
Som udgangspunkt bliver en film-, serie- eller TV-produktion optaget med digitale kameraer i et ”råt format”. Det betyder, at optagelserne skal efterbehandles digitalt for at få de ønskede farver, kontraster, farvemæthed, lysstyrke mm., hvilket alt sammen er en del af filmen, serien eller TV-programmets endelige look.
På film- og serieproduktioner beslutter color graderen sammen med instruktøren og fotografen, hvordan farverne i den endelige film skal være. De kan f.eks. vælge en helt særlig farvepalette, som dikterer kontrasten i billederne, farvemætningen og farvernes toner.
Paletten af farver kan tilføre en særlig stemning til billederne og underbygge fortællingen. Et typisk eksempel er at gøre farverne mere mørke og blålige i en scene, der foregår om natten.

Når filmen eller serien er klippet igennem og er nået til picture lock i postproduktionen, modtager color graderen materialet, der stadig består af rå, ubehandlede optagelser. Herefter er det color graderens opgave at redigere farverne, så de matcher den planlagte farvepalette og stemning.
Forskellige kameraer kan producere forskellige farver i de ubehandlede optagelser. F.eks. kan skyggerne i nogle optagelser fremstå mere blålige, mens lyse områder fremstår gullige. Derfor skal en color grader justere farverne i de forskellige klip fra optagelserne, så de matcher. De sørger for at farverne i alle klippene spiller godt sammen og ændrer på dem, hvis nogle farver virker forkerte eller mindre flatterende – f.eks. i en skuespillers kostume eller sminke.
Selvom de fleste film, serier og TV-programmer i dag optages med digitale kameraer, bruges analoge filmkameraer/filmruller nogle gange til optagelserne. Når man optager på filmruller, kan man dog scanne billederne, så color graderen kan redigere dem digitalt.
En color grader kan arbejde på tværs af både, film-, serie- og TV-produktioner. På mindre TV-produktioner er det dog ofte en klipper, som tager sig af grading.

Hvad skal man være god til som
Color grader

Farveredigering
Være dygtig til at forstå og arbejde med teknikker inden for redigering af digital video eller billeder.
Farveteori
Have indsigt i hvordan samspillet mellem farver, lyssætning, komposition og kontrast fungerer i et billede.
Detaljeorienteret
Være grundig og opmærksom på alle detaljerne i et billede.
hvordan bliver man
Color grader

Der er ikke én bestemt vej ind i jobbet som color grader. Erfaring med video- eller billedbehandling og indsigt i postproduktion er det mest essentielle. Der findes ikke en egentlig uddannelse inden for grading i Danmark, men der forskellige muligheder for at øve sig i håndværket og få praktisk erfaring.
Uddannelser
Der er mange forskellige måder at få de kompetencer og den øvelse, jobbet kræver. Her er nogle af de uddannelser i Danmark, som er mest direkte relevante.
Sorry, no results found
Gør det selv!
En måde at få øvelse og erfaring med jobbet er ved selv at give sig i kast med det eller hjælpe andre.
På Filmværkstederne kan du deltage i kurser, få vejledning og søge om støtte til egne produktioner, ligesom du kan møde andre med samme interesser som dig og tage dine første skridt ind i branchen.