Foto
Tilbage

B-fotograf

Kaldes også:
Focus puller; 1st assistant camera

En B-fotograf håndterer kameraudstyr og justerer kameraets fokus under optagelser. De arbejder tæt med fotografen, sikrer skarpe optagelser og tilpasser udstyr til optagelsesstedet.

Arbejder med
Foto

Hvad laver en

B-fotograf

En B-fotograf er ansvarlig for at sikre, at al kameraudstyret på en film-, serie- eller TV-produktion er klar til optagelse på det planlagte tidspunkt. Under optagelserne har B-fotografen også ansvaret for at indstille fokus på kameraet, så billedet er skarpt. Derfor kaldes en B-fotograf også for en focus puller.

B-fotografen er en del af kameraholdet og arbejder både før og under produktionsfasen, hvor optagelserne er i gang. Kameraholdet består ofte af tre arbejdsfunktioner: Fotografen (også kaldet A-fotograf), B-fotografen og kameraassistenten. B-fotografen understøtter og tager imod instrukser fra fotografen og kan selv give instrukser til kameraassistenten.

Som B-fotograf har man dels opgaver af praktisk karakter og dels opgaver af mere kunstnerisk karakter under A-fotografens ledelse. De praktiske opgaver er at holde styr på alt kameraudstyret og sørge for, at det nødvendige udstyr er sat op og klar til brug på optagedagen. B-fotografen kan også uddelegere opgaver i opsætning af udstyret til en kameraassistent. B-fotografens anden store opgave er at styre og sætte fokus på kameraet – også kaldet focus pull – under optagelserne, mens A-fotografen styrer kameraets retning og billedets komposition.

Inden optagelserne til en film, serie eller et TV-program går i gang, laver B-fotografen en liste overalt det kameraudstyr, der skal bruges ud fra A-fotografen og instruktørens ønsker. Sammen med A-fotografen og instruktøren tager B-fotografen ud til de forskellige locations, hvor der skal optages for at vurdere, hvilket udstyr det er muligt og nødvendigt at bruge til optagelserne på den pågældende location.

Lige før optagelserne går i gang, øver B-fotografen sig med kameraudstyret og på de indstillinger, de skal optage på produktionen. Det er særligt relevant, hvis B-fotografen er uvant med typen af kameraudstyr, eller hvis der skal optages under svære forhold, f.eks. fra et køretøj.

På optagedagene under produktionsfasen, sørger B-fotografen med hjælp fra kameraassistenten for, at alt kameraudstyr bliver sat op. Når optagelserne går i gang, er det B-fotografens opgave at justere kameraets fokus, så optagelserne bliver skarpe. Det gør B-fotografen ved at holde øje med kameraets optagelser på en videoskærm – også kaldet en monitor – mens de foregår og justere fokus, enten manuelt på kameraet eller med et redskab, der kaldes en follow focus.

B-fotografen sikrer, at det vigtigste i optagelserne er skarpt og i fokus, så optagelserne bliver gode og tydelige. Fokusset skal justeres alt efter afstanden mellem kameraet og personen eller genstanden, der bliver optaget. Derfor er det vigtigt, at en B-fotograf har et godt øjemål, som kan vurdere afstande meget præcist. En B-fotograf skal kunne se forskel på den mindste afvigelse af fokus. Hvis optagelsen ikke er i fokus, kan den fremstå sløret og vil i mange tilfælde skulle optages forfra. Når en B-fotograf sikrer, at billedets kvalitet og fokus er i top, bliver optagelserne flottere, og det sparer produktionen den tid, det ville tage at gøre optagelsen om.

Hvad skal man være god til som

B-fotograf

Kamerateknik

Have et dybdegående kendskab til kameraer, optikker, monitorer og al kameraudstyr man skal bruge til film- og TV-optagelser.

Øjemål

Have et godt og øvet øjemål, der kan se selv de mindste afstandsforskelle og skift i fokus.

Koncentration

Være god til at koncentrere sig intenst over længere tid under optagelser

hvordan bliver man

B-fotograf

Der er flere veje ind i jobbet som B-fotograf. Man kan tage en uddannelse med fokus på kameraføring og fototeknik. Man kan også starte som kameraassistent, f.eks. i et filmudlejningsfirma og arbejde sig op til B-fotograf over tid

Gør det selv!

En måde at få øvelse og erfaring med jobbet er ved selv at give sig i kast med det eller hjælpe andre.
På Filmværkstederne kan du deltage i kurser, få vejledning og søge om støtte til egne produktioner, ligesom du kan møde andre med samme interesser som dig og tage dine første skridt ind i branchen.

Filmværksted Odenses logotype med teksten: "Filmværksted Odense" stående i hvid.
Filmværksted Aarhus logotype med teksten: "Filmværksted Aarhus" stående i hvid.
Filmværksted Viborgs logotype med teksten: "Filmværksted Viborg" stående i hvid.
Filmværksted Københavns logotype med teksten: "Filmværksted København" stående i hvid.
Filmværksted Viborg fokuserer primært på animation og spil
Del